Som elev har du mulighed for at blive medlem af en a-kasse. Du er i og for sig studerende, og derfor gælder der de samme regler som for studerende på for eksempel universiteter.

Det smarte ved at melde dig ind i a-kasse mens du er elev er, at du kan opnå ”gratis” medlemskab. Gratis medlemskab skal forstås på den måde, at du under din elev tid ikke skal betale kontingent til a-kassen. Det er først den dag du kommer i job, at dit kontingent starter hos a-kassen og du skal begynde at betale.

Hvis du skulle blive færdig som elev og gå direkte ud i arbejdsløshed vil du, hvis du har haft det her ”gratis” kontingent være berettiget til at få dagpenge fra den dag du bliver ledig. På den måde kan du altså modtage dagpenge uden nogensinde at have indbetalt til a-kassen – smart ikke!?

Derudover vil du som medlem af en a-kasse også få råd og vejledning omkring jobsøgning samt sparring omkring jobsamtaler.  At være medlem hos nogle a-kasser giver dig endda medlemsrabatter hos visse forretninger, så der er masser af gode grunde til at melde sig ind, udover at være sikret økonomisk når du engang er færdig som elev.

Der findes et væld af gode a-kasser for elever, og hvilken du vælger afhænger nok en del af din faggruppe. F.eks. er Byggefagenes A-kasse eller Dansk Metal A-kasse gode fagforeninger for håndværkere- og smede-elever, mens frisørelever måske ikke lige passer helt ind der. Dog findes der også tværfaglige a-kasser, som modtager alle faggrupper og elevtyper. Her kan for eksempel nævnes FOA og Det Faglige Hus, som begge er en ret populære tværfaglig a-kasser. Du kan se en samlet oversigt over tværfaglige a-kasser og hvad prisen vil være efter du er færdig som elev her: A-kasse priser

Det eneste krav til at du kan komme ind i en a-kasse som elev er, at du indmelder dig minimum 1 år før du afslutter din elevuddannelse. Derudover skal du være under 30 år og bosiddende i Danmark.  Sidst men ikke mindst så må du ikke tjene mere end din elevløn for at opnå gratis kontingent hos en a-kasse. Det vil sige, du må ikke bijobbe udover den løn du får som elev.

Skulle du være for sent ud og ikke når at tilmelde dig en a-kasse minimum et år inden din elevtid slutter, så vil der sker det, hvis du blev arbejdsløs lige efter, at du ville får en måneds karantæne. Rent praktisk vil det medføre, at du i en hel måned ikke vil have indtægt fra hverken et job, dagpenge eller elevløn.  Så gør dig selv den tjeneste og undgå en træls karantæneperiode ved at melde dig ind i en a-kasse minimum et år inden du bliver færdig.

Du kan læse meget mere om hvordan du tilmelder dig en a-kasse som elev og hvilke rettigheder du har på borger.dk

Ingen besøgende endnu